Hvem er vi
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber blev oprettet i 2003 ved "Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber", fordi forsikringstagere og skadelidte i skadesforsikringsselskabet Plus Forsikring A/S stod uden forsikringsdækning, da det gik konkurs den 18. december 2002.
Med etableringen af garantifondsordningen blev det inden for forbrugerskadesforsikringsområdet sikret, at fonden i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs træder til og yder dækning i henhold til loven.
Fonden er en privat selvejende institution og er reguleret ved lov og bekendtgørelse.
Hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs dækker fonden erstatningskrav til følgende:
1) Forsikringstagere med privatforsikringer (forbrugerforsikringer)
2) tredjemænd, der er sikret mod person- eller tingsskade ifølge motoransvarsforsikringer
3) tredjemænd, der er sikret mod personskade ifølge øvrige ansvarsforsikringer
4) kollektive forsikringer, i det omfang en forsikring efter sin art svarer til de omfattede individuelle forsikringer
5) bygningsbrandforsikringer på alle typer ejendomme
Finanstilsynet fører tilsyn med fonden.
Publiceret/Opdateret
01-10-2010